Menu

Chang ansætter ny sponsoransvarlig

image
04. september 2023 kl. 14:50

Jonas Lesager Christensen skal fremovervære med til at udvikle klubbens sponsor-setup og derved indgå flere kommercielle samarbejder til gavn for Chang og lokale virksomheder.  

Fremadrettet kommer Jonas til at være ansvarlig for alle sponsorer i klubben, både med hensyn til kontakter, indgåelse af aftale og ikke mindst sponsorpleje. Derfor er det vigtigt at alle sponsorer så vidt det er muligt, kommer under Jonas’ vinger og at der ikke aftales sponsorater udenom denne ordning. Til at understøtte sponsorarbejdet i Chang, er der nedsat et nyt udvalg, der sammen med Jonas skal ideudvikle på nye initiativer.  

Med en opvækst i Changs børne- og ungdomsafdeling er Jonas er et kendt ansigt i klubben. Gennem de senere år har han været en central figur på klubbens 2. hold. Jonas er 25 år gammel og arbejder til dagligt som indkøber og it-ansvarlig ved AB Catering. 

I første omgang er der indgået en toårig aftale. Begge parter forventer sig meget af samarbejdet og glæder sig til at komme i gang. Er du interesseret i at bidrage som sponsor eller være med til at udvikle setup’et, er du velkommen til at kontakte os på sponsor@aalborgchang.dk

Jonas Lesager Christensen træffes på jcl@aalborgchang.dk eller telefonisk på 26335395. 

Læs mere om Aalborg Changs sponsorsetup her: https://www.aalborgchang.dk/klubben/sponsor/sponsorstruktur/ 

Luk