Menu

Medlemskoordinator søges!

image
18. april 2023 kl. 06:58
Chang søger medlemskoordinator

Igennem mange år har Chang haft samme person til at tage mod nye medlemmer, svare nuværende medlemmer og sikre, at der er styr på alt lige fra spillercertifikater til kørsel af kontingent. Fra efteråret 2023 skal der dog findes en ny person til denne del, da Kim Nielsen har valgt at trappe ned. Kim fortsætter dog som daglig ansvarlig for bogholderi i Aalborg Chang.

Den nye medlemskoordinator har overordnet 3 opgaver, der skal varetages:

  1. Medlemsstyring
  2. Kontingentstyring
  3. Kontaktperson på medlemsmailen

Medlemsstyring og kontingentstyring indebærer, at personen kan arbejde i DBUs KlubOffice system, hvor alle stamdata på medlemmer registreres. Dette vil du blive oplært i efter behov.

Dine primære opgaver:

  • Oprette og godkende nye medlemmer samt udmelde nuværende medlemmer.
  • Søge om spillercertifikater på nye medlemmer og udlevere spillercertifikater på afgående medlemmer.
  • Indberetning af medlemsstatistik til DIF og Aalborg Kommune årligt.
  • Køre kontingentopkrævninger
  • Være kontaktperson på medlemsmailen

Kvalifikationer:

  • Lyst til at yde frivilligt arbejde og blive en del af en forening i udvikling
  • Du kan arbejde strukturelt
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau
  • Det forventes arbejdet kan udføres fra egen PC
  • Forståelse for at idrætsforeningen bygger på frivillige hænder, dermed kan responstiden variere

Tidsforbrug: 1-2 timer ugentligt, alt efter periode. Der er spidsbelastning op til sæsonstart i foråret og efteråret.

Godtgørelse: Klubben yder omkostningsgodtgørelse på 5.000 kr. Derudover får du en gratis Office 365 konto og med egen Chang-mail. Chang kan evt. stille bærbar computer til rådighed, hvis det er en barriere.

Der vil være mulighed for oplæring i processerne og introduktion i systemerne.

Har ovenstående interesse, så kontakt jsm@aalborgchang.dk for yderligere information. Rollen besættes hurtigst muligt.

Luk