Menu

Nyt trænerteam til 1. holdet - Mads Pedersen vender tilbage til Chang

image
16. december 2022 kl. 13:00

Aalborg Chang har lavet en aftale med Mads Pedersen som bliver ny 1. holdstræner pr. 1. januar 2023. Dermed vender han til klubben, hvor han i 2013-2014 også var ansvarlig for 1. holdet sammen med Torben 'Tubs' Andersen. 

Foruden tiden i Chang har Mads trænererfaring fra Hirtshals B, Hjørring IF og Brønderslev IF. Hos sidstnævnte stoppede han inden udgangen af 2021-sæsonen. 

Som assistenttræner er der ligeledes et gensyn med en gammel kending, da der lavede aftale med Rune Vincent, som efter en årrække i København er vendt tilbage til det nordjyske. 

Fra klubbens side er vi meget glade for at kunne byde Mads og Rune velkommen tilbage. Det har været en prioritet at finde et team, der kan fastholde de gode takter som 1. holdet har vist gennem de seneste år - både socialt og sportsligt. Derfor er klubben også glade for at Terkel Christensen fortsætter som holdleder og Kenneth Stenild som målmandstræner. 

Også ny træner til 2. holdet

Det er ikke kun på 1. holdet at klubbens har ansat ny træner. På 2. holdet bliver Michael Andersen ny træner. Der er også tale om en erfaren herre med mange års trænererfaring i AaB på børne- og ungdomssiden, samt seniorerfaring fra Storvorde og senest Øster Hornum. 

I Chang overtager han et hold, der desværre rykkede ned i serie 3, men hvor der er bestemt, er potentiale til mere. Hvilket vi er sikker på at Michael kan være med til at indfri. Som assistent bliver den nuværende 2. holdspiller Alexander Kruszelnicki tilknyttet.

Michael Andersen er 37 år gammel, bosat i Storvorde og uddannet skolelærer. Til dagligt arbejder han på et bosted i Hobro.

Fra klubbens side er vi glade et kunne præsentere et så kompetemt trænerteam til den øverste del af seniorafdelingen. Forventningen er at de også kan bidrage at den øvrige seniorafdeling styrkes. Info vedr. træningsopstart m.m. kommer snart.

Nye spillere er i øvrigt velkomne til at rette henvendelse til Mads Pedersen på tlf. 30189613.

Vi håber at alle tager godt imod de nye trænere. 

Luk