Menu

Vil du være med til at præge udviklingen i Aalborg Chang?

image Bliv en del af den kommende bestyrelse!
Bestyrelsen
26. februar 2024 kl. 18:00

Så har du nu muligheden for at blive en del af Changs bestyrelse. I den nuværende bestyrelse har Mathias Andersen meddelt, at han ikke ønsker at genopstille til den kommende generalforsamling, der afholdes d. 19. marts 2024. Ligeledes har et par af de nuværende medlemmer meddelt at de er klar til at træde tilbage, hvis den eller de rette kandidater melder sig på banen.

Changs bestyrelse har i det seneste år arbejdet på at revidere klubbens visioner og strategi som skal sikre at klubben forbliver veldrevet i årene fremover. Som kommende bestyrelsesmedlem har du en stor mulighed for at præge udviklingen og retningen for klubben ligesom du selv kan være med til at søsætte nye initiativer og projekter.

En af de centrale opgaver for den nuværende har været at styrke det frivillige engagement i Aalborg Chang, så vi kan give flere muligheden for at tage del i udviklingen og driften af klubben. Vi ønsker flere medlemmer og forældre til at engagere sig i diverse udvalg, så opgaverne kan løftes i flok.

Bestyrelsesarbejdet i Chang er frivilligt og ulønnet og beror på valgtes engagement, energi og gåpåmod. Bestyrelsen mødes ca. 6-8 gange om året til møder á 2 timers varighed.

Har du lyst til at høre mere om bestyrelsesarbejdet i Chang, er du velkommen til at rette henvendelse til formand, Morten Borregaard på mbp@aalborgchang.dk eller tlf. 29450546.

Luk