Menu

Indmeldelse og information

Skipperens Fitness er et foreningsfitness-tilbud, der er udbydes og drives i samarbejde med Aalborg SeniorSport. Centeret er placeret under den nye hal, og indeholder et motionsrum med helt nye maskiner og vægte. I daglig tale omtaler vi motionstilbuddene som Aalborg Chang Motion.

 

Fitnesscenteret er åbent dagligt i tiden 05:00-22:00 hele året rundt – adgangen styres af briksystem, der udleveres ved medlemskab. Her opkræves et separat depositum på 100 kr. Medlemskab giver ret til træning hver dag hele året rundt. Dog er der perioder, hvor der er holdtræning i centeret og pladsen heraf kan være trang samt evt. reservering af maskiner hertil. Se holdplanen for, hvilke tidspunkter, der er hold i fitnesslokalet. Vi opfordrer medlemmer til at være opmærksom på, hvornår der er holdtræningen i lokalet. 

Ved udlevering af brik vil du modtage en instruktion i brugen af maskinerne. Som medlem af Skipperens Fitness indgår du på lige fod med andre medlemmer i Aalborg Chang med samme rettigheder. Nøglebrikken er personlig og må kun benyttes af medlemmet.

Kontingent er halvårligt fra perioden 1/1-30/6 og 1/7-31/12 eller helårligt fra 1/1-31/12 alt efter medlemskab. Melder du dig ind i den mellemliggende periode betaler du således frem til næste kontingentopkrævning. 

Aldersgrænse:

Man skal være fyldt 15 år for at kunne træne på egen hånd i centeret og for at kunne få en adgangsgivende nøglebrik. Børn og unge fra 13-15 år har kun adgang, hvis de er under ledsagelse af en voksen. Denne voksne skal følge den unge under træningen, i hele træningstiden, og ledsage ved de forskellige træningsmaskiner.

Holdtræning:

Som medlem i Chang Motion - Fitness har du mulighed for at træne på følgende hold:

Vi søger:

Vi søger frivillige instruktører til et instruktørkorps, der bliver uddannet til jobbet og stiller sig til rådighed som underviser mod omkostningsgodtgørelse efter aftale. Er du interesseret skriv da til motion@aalborgchang.dk

Luk