Menu

Beskedent fremmøde til generalforsamlingen 2023

image
03. april 2023 kl. 08:00

Desværre var der kun ganske få medlemmer, som mødte frem til årets generalforsamling, men de fremmødte var til gengæld fuld af spørgelyst til bestyrelsens beretning, indkomne forslag samt klubben regnskab og budget.

Formand, Morten Borregaard, kunne berette om klubbens aktuelle situation. Det går overordnede set rigtig godt i Aalborg Chang. Medlemstallet er stigende i både fodbold, tennis og motion og der er i 2023 rekordmange medlemmer i Aalborg Chang.

Frivilligheden i Chang trives igen efter Corona – særligt omkring vores kerneaktiviteter, hvor der er god opbakning fra forældre, trænere og medlemmer. Der er dog et forbedringspotentiale i at engagere flere frivillige i driften af klubben, hvorfor bestyrelsen i det kommende år vil arbejde på at bemande flere udvalg. Et arbejde som klubbens Forenings- og Udviklingskoordinator, Julie, også skal bistå med.

Chang præsenterede et underskud på 122.500 kr. i 2022, hvilket primært skyldes et kursfald på klubbens værdipapirer og ekstraordinære enkeltposter. Der budgetteres med et underskud på 176.429 kr. for 2023, hvilket er efter planen og skyldes investeringen af ansættelsen af en Forenings- og Udviklingskoordinator, der blev godkendt på sidste års generalforsamling.

 

Opbakning til Padel-projekt

Formand for Tennis-afdelingen, Kurt Gram, fremlagde bestyrelsens visioner omkring Padel. Der arbejdes på at etablere to baner, der koster ca. 1,5 mio. kr. hvoraf Aalborg Kommune allerede har bevilliget 350.000 kr. Bestyrelsen havde indstillet generalforsamlingen til at stemme om at Chang kunne egenfinansiere med 300.000 kr. Projektet fortsat mangler fortsat ekstern finansiering via fonde, sponsorer og evt. crowdfunding for at kunne lykkes.

Forslaget blev enstemmigt godkendt.

 

Nye ansigter i bestyrelsen

Både Frederik Kofoed Madsen og Casper Linneberg havde annonceret, at de ønskede at træde ud af bestyrelsen og fodboldudvalget. I stedet for er Kristoffer Kirch og Mathias Andersen valgt ind. Begge spiller til dagligt i klubbens seniorafdelingen. Kristoffer kommer til at have det overordnede ansvar for seniorafdelingen – både damer og herre, mens Mathias får det overordnede ansvar for børneafdelingen.

En stor tak til Frederik og Casper for indsatsen, og velkommen til Kristoffer og Mathias. 

 

Referatet fra generalforsamlingen kan læses og findes her 

Beretningen kan findes her

Indkomne forslag findes her 

 

Luk